Om mig
Jeg er uddannet Cand. Pæd. Psych. i 2004 og autoriseret af Socialministeriets psykolognævn i 2007. Før jeg blev psykolog, har jeg, med udgangspunkt i min læreruddannelse, undervist børn i folkeskolen og i særlige skoletilbud, og senere i min lærerkarriere har jeg undervist fagprofessionelle inden for det pædagogiske og sociale område.
Jeg er bredt efteruddannet inden for systemisk, narrativ, psykodynamisk og kognitiv terapi for børn, voksne og familier.
Min seneste efteruddannelse er en 2 årig Metalog-uddannelse inden for systemisk og narrativ terapi for børn og voksne.
Jeg deltager løbende i faglige kurser og har gennem alle årene modtaget supervision af mit arbejde.
Jeg har det seneste år, når det har givet mening, brugt FIT (Feedback Informed Treatment) som redskab til at evaluere og forbedre effektiviteten af indsatsen i forbindelse med terapiforløb ved systematisk at inddrage klienten.
I mit arbejde som psykolog har jeg haft en bred vifte af opgaver med udgangspunkt i børn, unge og familier i udsatte positioner. Der har både været tale om udredninger og terapiforløb med stor kompleksitet og terapiforløb omkring afgrænsede problemstillinger af kortere varighed.
Jeg er gift og har 3 børn og 4 børnebørn.
Som medlem af Dansk Psykologforening arbejder jeg i overensstemmelse med reglerne for etik for nordiske psykologer, ligesom jeg er underlagt reglerne for tavshedspligt.